3. juli 2020

Ugens Virksomhed - Naturkost Odense, Uge 27 - 2020

Naturkost Odense er en butik, du henvender dig til, hvis du går efter råvarer, der er baseret på øko og demeter varer. Naturkost Odense er en helsekost butik, der tog form i efteråret 1972. Det er altså en helsekost butik med flere års erfaring indenfor sit felt. I butikken er der 5 ansatte, som alle har stor ekspertise om økologi og demeter varer. Når du ligger vejen forbi Naturkost Odense, får du ALTID den nødvendige hjælp og rådgivning. 

Passion med stort P

Naturkost Odense blev ikke til af erfaring indenfor butiksbranchen. Den blev til af ren og skær passion og interesse. En drøm blev til virkelighed, og interessen for måden vi dyrker, samt laver vores mad på økovarer og demetervarer bar frugt - og derfor står Naturkost Odense som en stærk kandidat, når det kommer til valg af en helsekost butik. 

Plads til alle

Når man spørger indehaver, Bjarne Tøndering, om, hvilke kunder de har flest af, svarer han smilende, at “De er en butik, som er godt repræsenteret af alle aldersgrupper”, og dette kan kun lade sig gøre, når man har troen på, at det de repræsenterer har en betydning for folks velvære og sundhed - uanset alder - og dette er Bjarne og hans kollegaer slet ikke i tvivl om. 

Kundebehandling udover det sædvanlige

Hvorfor skal man vælge Naturkost Odense, fremfor en anden helsekost butik? Hos Naturkost Odense har de altid stor fokus på god rådgivning, imødekommenhed, glade og tilfredse kunder - også gør de altid et stort arbejde i, at skaffe ønskede varer hjem fra deres leverandør, selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser. Desuden byder de på et hav af fine specialvarer, som man ikke kan få mange steder, Naturkost Odense går altid glade og tilfredse hjem, når de ved, at deres kunder har haft en god oplevelse, og ALTID går derfra glade. 

Aktuelle tilbud og fremtidsplaner

Naturkost Odense har lige nu 20 kosttilskud, som sælges til en fast lav pris, som du kan læse meget mere om i Balance Bladet, https://viewer.ipaper.io/helsam/juni/balance-juni, og derudover kan du som nævnt altid smutte forbi butikken, og spørge, om de kan skaffe en ønsket varer hjem. Når man spørger Helsekost Odense, hvordan de ser på fremtiden, så har de håb om, at flere mennesker vil drage mod Odense Centrum, så der dermed kan komme mere handel - da det har været hårdt at drive butik midt i al byggeriet, og Covid-19 ej at forglemme. 

Naturkost Odense har altså håb for fremtiden, og har troen på, at deres helsekost butik nok skal klare sig - både trods byggeri og Covid-19. Med en god tro, håb og vilje vil der altid være vej - og den vej går Naturkost henad.

Hvis du vil vide mere om Naturkost Odense, kan du følge dem på Facebook her, eller besøge deres webshop her...

Kontaktinformation

Naturkost Odense, 

Gravene 8, 5000 Odense C

Tlf. +45 6613 7013

Email: mail@naturkost-odense.dk

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også